Albertslund varmeværk
Albertslund varmeværk er en af byens centrale bygninger, der distribuerer fjernvarme ud til hele Albertslund, døgnet rundt, året rundt.
Varmeværket har en lang tradition i Albertslund. Den første hal blev bygget i 1964 og var sammen med S-stationen grundlaget for at bygge tusindvis af boliger i syd og vest.
I starten blev der fyret med affald, kul og olie - for senere at få lagt naturgas ind.
I dag er Varmeværket fuldt ud i stand til at varme byen op med naturgas, men kedlerne bliver sjældent brugt. De fungerer som reserve- og spidslastkedler for VEKS - Vestegnens Kraftvarme Selskab.
Facts om Varmeværket
- Leverer fjernvarme, TAO-lejeordning, energitilskud, energirådgivning, udebelysning, lokale vejrdata, måleraflæsning af varme og vand, sekretærarbejde for Brugergruppen, etc.
- 129 MW kedeleffekt, hvilket svarer til 6-7.000 oliefyr
- 20 medarbejdere
- 380 km rørledninger
- 8.000 m3 fjernvarmevand i cirkulation
- 100 % ejet af Albertslund Kommune, politisk styret af Kommunalbestyrelsen og Brugergruppen, administreret som en del af Miljø & Teknik i Albertslund Kommune
- 87 meter høje skorstene
- Samarbejder med utallige andre kommuner, varmeværker, universiteter, boligforeninger, branchefællesskaber, styrelser og lande.
Albertslund Forsyning
Vognporten 9
2620 Albertslund
CVR 66137112
P-nummer 1003267160