Efterisolering af ydervægge

Montagebyggeri

Albertslund havde noget af Danmarks første montagebyggeri. Metoden gik kort sagt ud på at lave præfabrikerede betonelementer, som så blev samlet på byggepladsen. Denne metode betød at man kunne spare en stor del af arbejdstiden på byggepladsen og derfor er den brugt i både industri og private boliger.   

På billederne herover ser man de varmemæssige konsekvenser af denne type samlinger. Til højre kan man se et overbliksbillede og til venstre er det samme billede i en infrarød udgave. Det betyder, at man kan se temperaturen forskellige steder på bygningens overflade, og der slipper tydeligvis mere varme ud gennem samlingerne i de fire betonelementer, der udgør gavlen. Selvom montagebyggeriet var både hurtigt og billigt, havde det også nogle ulemper. Karakteristisk, specielt i begyndelsen, er de kuldebroer, der opstår der, hvor elementerne bliver samlet. Selv efter datidens standarder var isoleringen i disse samlinger mangelfuld og det er ikke usædvanligt med blot 2 cm. Til sammenligning vil man i dag vælge at bruge omkring 30 cm isolering i ydervæggene. 

Denne problematik er værd at overveje, inden man beslutter sig for, hvordan der skal efterisoleres. Vælger man f.eks. at isolere indvendigt, vil kuldebroerne ikke nødvendigvis blive dækket til, fordi de typisk ligger i forlængelse af en væg eller etageadskillelse. 

En stor energirenovering som denne, vil ændre bygningens udtryk. Derfor er det vigtigt at have fokus på facadeløsninger, som bidrager positivt til bygningens arkitektoniske fremtoning.På billederne ser man en betonvæg, som er blevet efterisoleret henholdsvis indefra og udefra. Ved den udvendige isolering bliver hele væggen pakket ind og i forhold til gamle betonelementer vil det give det bedste resultat. Samme princip gør sig gældende ved soklen, hvor en ubrudt kuldebro kan betyde, at der er fodkoldt langs ydervæggene. Derfor bør den udvendige isolering faktisk fortsætte en anelse under jorden. Ved at efterisolere udvendigt undgår man desuden at skulle montere en tæt dampspærre inde i huset, som specielt omkring varme- og elinstallationer, kan være lidt besværlig at arbejde med.

Hulmursisolering

Nogle steder har man en hulmur med plads til mere isolering. I Albertslund er vi stødt på bygninger med plads til 10 cm ekstra isolering i facaden. Metoden går ud på, at man blæser isoleringen ind, enten ved at fjerne nogle strategisk placeret teglsten eller ved at bore små huller i fugen. Af de forskellige tiltag til at efterisolere ydervæggen er hulmursisolering den mest rentable. Man slipper desuden for at lave ændringer i bygningens udseende og derfor er det lettere at gå til. 

En mere oplagt mulighed for at lave en billig energirenovering er svær at forestille sig, men der er alligevel et par ting du skal være opmærksom på.

Er der plads til mere isolering?

Det kan være en udfordring at kigge ind i ydervæggens konstruktion, men det kan muligvis lade sig gøre fra loftet, hvor man i nogle tilfælde kan kigge direkte ned i muren. Alternativt kan man finde de oprindelige bygningstegninger frem og se hvor meget isolering, der er lagt i. I Albertslund er alle de gamle byggesager arkiveret på https://weblager.dk/, hvor man kan søge på både adresse og matrikel.

Kan mine teglsten holde?

Det er ikke usædvanligt, at der opstår skader i forbindelse med hulmursisolering, specielt i gammelt murværk. En konsekvens af at der ikke slipper så meget varme gennem muren er, at de yderste tegl bliver koldere. I den forbindelse kan der opstå frostsprængninger, hvor de gamle tegl bliver ødelagt, fordi den ophobede fugt udvider sig ved frysning. Fugten kan komme ind i teglstenene enten gennem utætte fuger eller ved at blive suget op gennem soklen.

Hvilken isolering skal jeg vælge?

Der findes mange typer isolering på markedet og de har alle forskellige fordele og ulemper. I en hulmur giver det mening at vælge et materiale, som ikke kan suge fugt. Det kunne f.eks. være mineraluld eller forskellige typer kunststoffer med en højere isoleringsværdi.