Gå til hovedindhold

Fjernvarmerenovering i gang på Nordstien

Albertslund Forsyning har i dag taget hul på et projekt med renovering af fjernvarmenettet på Nordstien i området omkring Godthåbsparken i Albertslund.

  • Læs op

Indhold

    Renoveringen betyder, at cyklister og fodgængere, som færdes på stien, kan se frem til lidt forandringer i den kommende tid.

    Som en del af modernisering af fjernvarmenettet i området skal der fjernes et stort underjordisk kammer, som forbinder Forsyningens fjernvarme-ringledninger for dernæst at etablere nye moderne rør. Dette kammer ligger i jorden under Nordstien, som skal graves op. Der vil derfor være helt spærret på selve Nordstien i området, hvor den møder Teglmosevej, når gravearbejdet går i gang.

    Man vil dog fortsat kunne færdes på stien. I forbindelse med projektet anlægger Albertslund Forsyning således to midlertidige stier. Én så man kan passere udenom arbejdsområdet i nord- og sydgående retning på Nordstien og så en sti som sikrer, at man også kan komme fra Nordstien i retning mod Godthåbsstien. Det er de stier, som Albertslund Forsyning i dag har påbegyndt etableringen af.

    Moderniseringsarbejdet forventes at være afsluttet i midten af juli.