Grøn Dag i bybilledet
Lørdag den 4. maj afholder Albertslund Kommune Grøn, og allerede nu er budskabet ved at blive spredt i byens boligområder. Kom og besøg Albertslund Forsynings stande på dagen – og få en slushice.
Albertslunds grønne festdag Grøn Dag nærmer med hastige skridt, og i disse dage er Albertslund Kommune i færd med at opsætte skilte rundt omkring i byens boligområder – her i Godthåbsparken - for at gøre opmærksom på den store dag, som i år er lørdag den 4. maj.
Her slår Albertslund Materialegård og Genbrugsstation dørene op til en festlig dag i miljøets tegn fra klokken 10-14, og Albertslund Forsyning er naturligvis også på plads. Vi åbner stande, hvor man både kan blive klogere på grøn fjernvarme, affaldssortering, få uddelt biospande og bioposer og deltage i en quiz med præmier. Sidst, men absolut ikke mindst, så medbringer vi igen i år vores populære slushice-maskine, som naturligvis laver GRØNNE slushice i dagens anledning.
Ud over at stoppe forbi Forsyningens stand er der også et væld af andre aktiviteter. Du kan blandt andet:
- Få forårsklargjort din cykel, hvor du kun betaler for reservedelene.
- Gøre et byttekup i Drivhuset
I dagens anledning behøver man ikke selv have noget med.
- Hente flis og kompostmuld til din have
- Deltage i kreativ workshop
- Få en Inbody Scanning af din krop
Der vil også være mulighed for at få kaffe, the og juice og smage pandekager lavet af Albertslund Ungecenter. Det er blot nogle af de aktiviteter dagen byder på. Du kan se meget mere på Grøn Dag-plakaten her.
https://albertslund.dk/media/441nnhxf/6215_ak_groen-dag-plakata3_final.pdf
Sæt kryds i kalenderen lørdag den 4. maj, så ses vi forhåbentlig!